Forrest fra venstre: Sean Bøjes, Christian Emil Hansen, Adam Bager, Nikolaj Benzon, Sidse Andersen. Bagest fra venstre: Sara Lasskogen, Mathias Spendrup Petersen og Alex Dalgaard Joensen. Foto Henrik Petersen.

Forrest fra venstre: Sean Bøjes, Christian Emil Hansen, Adam Bager, Nikolaj Benzon, Sidse Andersen. Bagest fra venstre: Sara Lasskogen, Mathias Spendrup Petersen og Alex Dalgaard Joensen. Foto Henrik Petersen.

Stod for presset

Hvidovre volleyball vinder DM-guld for U-14

Hvidovre Volleyballklubs U-14-drengehold vandt i sidste weekend klubbens første Danmarksmesterskab for herreungdom.

Holdet, der trænes af Henrik Petersen, årets idrætsleder i Hvidovre 2010, kom som nykårede sjællandsmestre og var ubesejret op til DM. Derfor var Hvidovre også på forhånd udpeget som favorit til at nå DM-finalen. Den ubesejrede statistik blev brudt allerede i første kamp mod de senere bronzevindere fra Skjern KFUM. De blev planmæssigt besejret 25-6 i første sæt, men Skjern fik kæmpet sig tilbage i kampen og vandt de to efterfølgende sæt. Med dette nederlag satte Hvidovre-holdet for alvor sig selv under pres, og kravet for at spille sig i finalen var en sejr i de næste fem kampe. De to første blev vundet, men i lørdagens fjerde kamp var modstanderen DHV Odense, der ligesom Hvidovre VK var seedet til at nå finalen. DHV Odense startede bedst, men i løbet af kampen fik Hvidovre styr på spillet og fundet den optimale opstilling, så kampen blev vundet 25-21, 25-21. I søndagens to sidste puljekampe blev Vejle Ungdomsvolley og Skårup IF besejret, og der var lagt op til en spændende finale mod DHV Odense, som havde slået Skjern. I finalen startede Hvidovre bedst og bragte sig med foran med 3-4 point på gode server og flot angrebsspil, og første sæt blev vundet 25-22. Fra starten af 2. sæt blev Hvidovre servet ud af banen, og bagud 0-8 var det op ad bakke. Holdet fik dog styr på modtagningen og ikke mindst angrebs- og blokadespillet, og 2. sæt blev vundet 25-23 efter et fantastisk comeback. Der var tale om en rigtig flot præstation, hvor alle spillerne trådte i karakter. Dog bør trænerens egen søn, Mathias Spendrup Petersen, fremhæves som stævnets suverænt bedste spiller. Det bør også nævnes, at Hvidovre helt ifølge reglerne stillede med to piger på holdet, nemlig Sidse Andersen og Sara Lasskogen, der sidste år vandt guld i D U-13-rækken. eb

Publiceret 10 May 2011 09:00