Favrskov har fået en cykelstiplan

Af
Bent Larsen

Favrskov Kommune har nu fået en samlet plan for cykelstier i hele kommunen.
Ifølge planen er det målet at skabe et sammenhængende net af cykelstier, og dermed fremme cyklismen som en sund og miljøvenlig transportform.
I perioden fra 2005 til 2009 blev der registreret 370 uheld på kommunevejene i Favrskov Kommune, og 20 procent af dem involverede svage trafikanter.
Favrskov Kommune har samme målsætning som Færdselssikkerhedskommisionen, nemlig en 40 procents reduktion i antallet af tilskadekomne i trafikken inden 2012, målt i forhold til 2005-tallene.

Publiceret 11 May 2011 06:53