Ejerne af restaurant Mumm Pia Kmiecik Nielsen og Kenneth Kmiecik (t.h) vandt Erhvervsprisen 2011 for deres nytænkende madoplevelser.
Bagerst står Patrick Holbæk fra Roskilde Mediecenter, foran ham står direktør på Slagteriskolen Else Erikstrup. Ved siden af står Kim Lundshøj fra Roskilde Turist- og Erhvervskontor. Derefter står en storsmilende borgmester Poul Lindor Nielsen.
(Foto: Erling J.)

Ejerne af restaurant Mumm Pia Kmiecik Nielsen og Kenneth Kmiecik (t.h) vandt Erhvervsprisen 2011 for deres nytænkende madoplevelser. Bagerst står Patrick Holbæk fra Roskilde Mediecenter, foran ham står direktør på Slagteriskolen Else Erikstrup. Ved siden af står Kim Lundshøj fra Roskilde Turist- og Erhvervskontor. Derefter står en storsmilende borgmester Poul Lindor Nielsen. (Foto: Erling J.)

Mumm vandt Erhvervspris

Af
Anette Gundlach

Restaurant Mumm vandt i går tirsdag 10. maj Erhvervsprisen 2011, der er sponsoreret af Roskilde Mediecenter i samarbejde med Roskilde Turist- og Erhvervskontor. Anden pladsen gik til Roskildes lokale mejeri Osted Mejeri, mens Tryllegryden fra Jystrup løb med tredjepladsen.
Restaurant Mumm fik den eftertragtede pris, fordi den har formået at lave nytænkende madoplevelser, da den rykkede ud på Musicon i foråret og satte sanserne på spidsen før forestillingen på den Reumert-nominerede forestilling Elskende.
En af gæsterne ved arrangementet fortæller begejstret i indstillingen: Lørdag 5. marts oplevede min kone og jeg et spændende og overraskende arrangement på Musicon.
Danseteateret opførte forestillingen Elskende og restaurant Mumm havde kreeret en grænse overskridende og sanseudfordrende madoplevelse inden forestillingen begyndte.
At flytte restauranten ud i en rå betonhal på Musicon er modigt gjort. Der er ingen køkkenfaciliteter, og alligevel fik de 30 gæster en total gastronomisk oplevelse.
For eksempel en nyfortolkning af brændende kærlighed, hvor bacon og løg var udskiftet med chorizopølse, tørrede frugter og sød sherry - en himmelske ret.
En skærpelse af sanserne ved at blive blændet med sovebriller var specielt og morsomt. I en tryg atmosfære og beroligende ord fik vi serveret spændende små retter. Blandt andet tørret, saltet stegt torskeskind.

Sanser pirres

Pia Kmiecik Nielsen og Kenneth Kmiecik, der ejer restauranten forklarer, at arrangementet var en sanseoplevelse i smag, duft og konsistens, med og uden syn.
Udført i et æstetisk enkelt rum og i et gastronomisk univers, hvor det man ser, ikke altid er det man smager. Et rum hvor sanserne pirres og hvor gæsten gennem aktivt deltagelse og leg går på opdagelse i gastronomiens sanselige univers. En oplevelse der for nogle vil flytte grænser og give anledning til eftertænksomhed, for andre vil det virke grænseoverskridende.
Restauranten har indgået en aftale med Gimle for børn, da ejerne med, at de også skal have nye smagsoplevelser.

ag@roskildeavis.dk

Sanserne blev sat på spidsen, da Mumm i foråret rykkede ud på Musicon og lod gæster få en helt overraskende smagsoplevelse, der blev gjort endnu mere intens, idet gæsterne havde sovebriller på. Imens forklarede Kenneth Kmiecik om maden, der blev spist. (Foto: Privat)

Sanserne blev sat på spidsen, da Mumm i foråret rykkede ud på Musicon og lod gæster få en helt overraskende smagsoplevelse, der blev gjort endnu mere intens, idet gæsterne havde sovebriller på. Imens forklarede Kenneth Kmiecik om maden, der blev spist. (Foto: Privat)

Det ligner østers, men det er det ikke. Skallerne er fyldt med en sød dessert. (Foto: Privat)

Det ligner østers, men det er det ikke. Skallerne er fyldt med en sød dessert. (Foto: Privat)

Publiceret 11 May 2011 09:30