De hvide flag blev luftet i det nordlige Køge torsdag aften, da der på ny blev demonstreret for fred.(Foto: JCJ).

De hvide flag blev luftet i det nordlige Køge torsdag aften, da der på ny blev demonstreret for fred.(Foto: JCJ).

Festlig fredsdemonstration i Søparken

Af
Af Martin Rasmussen og Per Møller

Torsdag aften samledes omkring 500 køgenserne for anden gang inden for kort tid for at demonstrere for fred - denne gang i Søparken på Nylandsvej i Ølsemagle, som lige som Ellemarken er et af brændpunkterne i den aktuelle bandekonflikt.
Derfor kunne man fra kl. 18.00 se en større gruppe mennesker gå fra Ølby Station mod Søparken med bannere og hvide flag som tegn på demonstrationens budskab: Fred.
I forhold til sidste uges demonstration var der denne gang bedre tid til planlægning, og det betød, at der både var opstillet scene til de bands, der optrådte i forbindelse med arrangementet, og der var sørget for gratis mad til demonstrationens deltagere.
- Det var en rigtig festlig aften, som blev afholdt i en fantastisk god atmosfære. Ca. 500 mennesker havde valgt at møde frem for at tage del i demonstrationen for fred i Køge. Der var taler, der var sang og musik, rappere underholdt, der var noget at spise, bl.a. kebab og ikke færre end fire pizzeriaer havde sørget for at levere mad til de mange mennesker, der var sørget for lys og lyd fakler, ja, alt hvad der hører til et sådan arrangement. Og altsammen var sponsoreret, hvilket vi e rmeget glade for, siger Jesper Gisli fra "Fredsdemonstration, Vores by, Vores Fred" til Lørdagsavisen.dk.
Under demonstrationen gik fire piger fra Karlemosen på scenen og annoncerede, at de ville arrangere endnu en fredsdemonstration - denne gang i Karlemosen mandag den 23. maj.
Men mere om denne tredie fredsdemonstration i Køge senere her på Lørdagsavisen.dk.
Fotograf Jørgen Chr. Jørgensen fik disse stemningsbilleder med hjem fra besøget på Søparken.

Demonstranterne samledes på Ølby Station og gik derfra til Søparken. (Foto: JCJ).

Demonstranterne samledes på Ølby Station og gik derfra til Søparken. (Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

(Foto: JCJ).

Publiceret 13 May 2011 05:45