Jan Bøtting og Sonja Jensen fra Sun Chemical Family Care overrakte i denne uge et gavekort til fire gange sommerferie hos Lalandia til Lotte Andersen fra Familierådgivningen, som videreformidler den flotte gave til fire familier, som ellers ikke ville have økonomisk mulighed for at komme på sommerferie. (Foto: JCJ).

Jan Bøtting og Sonja Jensen fra Sun Chemical Family Care overrakte i denne uge et gavekort til fire gange sommerferie hos Lalandia til Lotte Andersen fra Familierådgivningen, som videreformidler den flotte gave til fire familier, som ellers ikke ville have økonomisk mulighed for at komme på sommerferie. (Foto: JCJ).

Flot feriehjælp til fattige familier

Sun Chemicals medarbejderforening, Family Care, sørger for, at fire økonomisk trængte familier kommer på et ferieophold i Lalandia til sommer.

Af
Martin Rasmussen

Gennem de seneste år har foreningen Sun Chemical Family Care forsødet julen med gratis julekurve til en lang række økonomisk trængte familier i Køgeområdet, og takket være ekstraordinære donationer har foreningen, der primært består af medarbejdere hos virksomheden Sun Chemical i Køge, nu også sørget for, at fire lokale familier kommer på sommerferie - ganske gratis.
Familierne får alle et fire dages ophold i Lalandia samt penge til transport og lommepenge til en samlet værdi af 20.000 kroner, fortæller Sonja Jensen, der er en af initiativtagerne bag støtteforeningen. Pengene kommer både fra foreningens medlemmer samt fra ekstraordinære donationer fra andre. Dertil kommer i det aktuelle tilfælde et sponsorat fra Lalandia.
Sonja Jensen understreger i øvrigt, man også fremover vil støtte med julekurve, og at man i år forventer at uddele mindst lige så mange som sidste år.
Tirsdag i denne uge kunne Jan Bøtting og Sonja Jensen fra foreningen overrække et symbolsk gavekort til Lotte Andersen fra Familierådgivningen i Køge Kommune. Det er Familierådgivningen, der står for udvælgelsen af modtagerne til støtten, og Lotte Andersen er ikke i tvivl om, at hjælpen gør gavn.
- Modtagerne er børnefamilier, som ellers ikke har økonomien til at komme på sommerferie, og hjælpen har stor betydning. De fire familier har fået besked, og alle er meget glade, fortæller hun.

null

Publiceret 13 May 2011 09:00