Højt aktivitetsniveau årsag til personalevækst i Regionen

Af
Bent Larsen

Antallet af ansatte i Region Midtjylland steg fra 2007 til 2010 med 2.050 fuldtidsstillinger, og årsagen skal findes i et højt aktivitetsniveau.
Det konkluderer en analyse, som revisionsfirmaet KPMG har lavet for Regionsrådet.
Langt størstedelen af væksten er sket på hospitalerne, i psykiatrien og på det præhospitale område. Disse områder står alene for en stigning på 1.669 fuldtidsstillinger.
Antallet af sygeplejersker er steget med 151 fuldtidsstillinger.
I år og næste år gennemfører regionen en stor omstillingsplan, og den vil medføre en betydelig reduktion i antallet af medarbejdere på hospitalerne og i administrationen.

Publiceret 13 May 2011 06:37