Det var røveren her, der i Nordea i mandags truede sig til et udbytte fra døgnboksen. Derefter stak han og en makker af på en motorcykel.

Det var røveren her, der i Nordea i mandags truede sig til et udbytte fra døgnboksen. Derefter stak han og en makker af på en motorcykel.

Nordea udlover dusør på 15.000 kr.

Af
ark

Nordea udlover nu en dusør på 15.000 kr. for oplysninger, der kan føre til opklaring af det røveri, der i mandags den 9. maj blev begået mod filialen på Hvidovrevej 338 B.
Overvågningsbillederne fra Nordea viser et yderst tildækket røver, med skimaske, elefanthue og hætte om hovedet. Manden bar på en
forhammer, som også var det våben, han slod en rude itu med og det våben, han truede bankpersonalet med.
Manden slap afsted med et ukendt beløb fra døgnboksen.
Politiet har efter vidneafhøringer de seneste dage fundet frem til, at motorcyklen, røverne slap af sted på, var en Honda 750 med
skriften "Africa Twin" på siden i farverne bordeaux og sølv.
Røveren på motorcyklen beskrives som: Mand, 20-25 år, 180-190 cm., almindelig til muskuløs af bygning og mørk i huden. Han bar en
sort elefanthue.
Røveren i banken var iført handsker og en grå hættetrøje med hætten trukket op om hovedet samt en skimaske  og en elefanthue. Han bar på en sort sportstaske.
Vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi på tlf. 43 86 14 48 eller Hans Chr. Tonnesen på tlf. 72 58 74 26.

Publiceret 13 May 2011 09:45