Køge-atleterne der kom hjem fra sæsonpremieren med fine placeringer. (Privatfoto).

Køge-atleterne der kom hjem fra sæsonpremieren med fine placeringer. (Privatfoto).

Pæne placeringer til Køge-atleter

Ved sæsonens første atletikstævne på Tårnby Stadion.

Ved årets første atletikstævne, som fandt sted lørdag den 7. og søndag den 8. maj på Tårnby Stadion, deltog 12 unge atleter fra Køge Atletik. Nu skulle det vise sig om vinterens megen træning, havde givet resultat. Lørdag eftermiddag skulle de første atleter i ilden. Ane Riber og Cathrine Trodsøe Hansen deltog i deres første diskoskonkurrence, de lå tæt, men det endte med, at Ane Riber blev nr. 4 og Cathrine Trodsøe Hansen nr. 5.
De stillede op i klassen piger 13. Senere skulle Frederik Riber i aktion. Han kastede diskossen ud på 27,94 m, og endte med en 5. plads. Han stillede op i klassen drenge 15. 
Tenna Riber, klassen piger 17, kastede diskossen ud på 32.30 m og blev nr. 1. Christian Trodsøe Hansen, drenge 19, kastede diskossen ud på 31.12 m og blev nr. 2. Alexandra Johansen, piger 17, løb 800 m i tiden 2.19.86, hun blev nr. 1. Victor Johansen, drenge 15, løb også 800 m og fik tiden 2.38.81.
I de mindre alders grupper stillede 3 unge atleter op, Cecilie Pedersen, Sandra Pedersen og Laura Glentemose, hvor alle gjorde det godt og fik nogle fine resultater.
Om søndagen stødte Frederik Riber kugle, han opnåede et stød på 8.58m. Cathrine Trodsøe Hansen og Ane Riber stødte henholdsvis 7,71 m og 7,53 m. Tenna Riber stødte 9,82 m og blev nr. 2. Christian Trodsøe Hansen stødte 11,95 m og blev nr. 3. Cecilie Pedersen kastede bold, og blev nr. 3, og hendes søster, Sandra Pedersen, blev nr. 4.
pm

null

Publiceret 13 May 2011 16:15