Efterløns-aftale i hus

Fredag eftermiddag fik regeringen, DF og R forhandlet en tilbagetrækningsreform på plads. Aftalen splitter oppositionen - og bringer dermed valgtet tættere på

 
Danskerne bliver belønnet kontant, hvis de trækker sig ud af efterlønsordningen.
Danskere, der har betalt til ordningen siden 1999 kan således hive op mod 60.000 skattefrie kroner ud af ordningen.
Sådan er ét af de tre hovedpunkter i den tilbagetrækningsreform, som VKO og R fredag blev enige om, og som begge sider i Folketinget betragter som et direkte valgoplæg.
Reformen indeholder tre hovedelementer:

  • Fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år
  • En 3-årig efterlønsordning
  • En seniorførtidspension for nedslidte.
Det betyder i praksis, at efterløns- og pensionsalderen hæves hurtigere end planlagt i Velfærdsforliget fra 2006.
Efterlønnen skæres fra fem til tre år - og samtidig vil pensionsformue blive modregnet i efterlønnen. Dermed bliver ordningen mindre attraktiv for de, der har sikret sig med en større arbejdsmarkedspension.
Seniorførtidspensionen skal imødekomme ønsket om, at det fortsat skal være muligt - uden at skulle trækkes gennem årelange arbejdsprøvninger - at trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt før pensionsalderen.
Effekten af aftalen er, at:
  • Beskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020
  • De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020
  • Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr. (godt ½ pct. af BNP)
  • Velstanden (BNP) øges med 47 mia. kr. i 2020
Du kan læse mere om aftalen her

Publiceret 14 May 2011 03:08