Patricia Pascual Roca Larsen.

Patricia Pascual Roca Larsen.

Flot resultat for frisørelev

Patricia Pascual Roca Larsen bestod svendeprøven med den sjældne udmærkelse sølv.

Af
Martin Rasmussen

Hos Frisør Cue i Køge kan man med rette være stolt af frisøreleven Patricia Pascual Roca Larsen, der netop har bestået sin svendeprøve med exceptionel flot hæder efter to dages prøver.
Den talentfulde frisør var således den eneste af omkring 140 elever i København og omegn, der bestod med udmærkelsen sølv, mens hun er én af blot to elever, der har opnået den udmærkelse på landsplan i år.
Patricia Pascual Roca Larsen var endda tæt på guld, men det svækker ikke hendes glæde over det fine resultat efter svendeprøven, hvor hun blandt andet blev testet i herreklip, dameklip med styling og opsætning af langt hår.
Efter svendeprøven fortsætter Patricia Pascual Roca Larsen nu som assistent hos Frisør Cue på Søndre Viaduktvej.

Publiceret 15 May 2011 15:00