Næsten to ud af tre ansatte på Roskilde sygehus bor udenfor kommunen. (Foto: Erling J. Pedersen)

Næsten to ud af tre ansatte på Roskilde sygehus bor udenfor kommunen. (Foto: Erling J. Pedersen)

Lokale i mindretal på sygehuset

Næsten to tredjedele af de ansatte i Roskilde kommer fra andre kommuner

Blandt de knapt 2.500 ansatte på sygehuset i Roskilde er de lokale i mindretal. Kun godt en tredjedel bor i kommunen, viser en ny opgørelse fra administrationen og den lokale kommunikationsafdeling, som er blevet spurgt direkte om det. Mest udtalt er ind-pendlingen hos lægerne. Kun 62 af dem bor i Roskilde, mens hele 339 er udenbys. Dermed lever de hvide kitler på sygehuset her i byen helt op til det almindelige billede om, at de helst vil bo i universitetsbyerne eller i velhaverkvarterer som 2900 Hellerup. Blandt sygeplejersker og radiografer står det mere lige. 400 er indenbys, mens 453 kommer fra andre kommuner.

Portører bedst

Når det gælder om bofasthed, er portørerne bedst. Her står det helt lige: 29 bor i Roskilde og 29 udenfor. Hos sygehjælpere og sosu-assistenter er 100 fra kommunen, mens 174 er udenbys. I den sidste gruppe, øvrige, er der kun 275 fra Roskilde - men hele 592 fra andre kommuner. I alt betyder det, at der 14. april i år var 866 ansatte på Roskilde Sygehus med bopæl i kommunen - og 1587 andre steder fra. tk

Roskildensere på sygehuset, fordelt på personalegrupper.

Roskildensere på sygehuset, fordelt på personalegrupper.


Gæstearbejdere på sygehuset, fordelt på pesonalegrupper.

Gæstearbejdere på sygehuset, fordelt på pesonalegrupper.

Publiceret 15 May 2011 11:00