Roskilde håndbold igen bedst

Tidligere på foråret viste Roskilde Håndbolds mange ungdomshold, at de har hjemme i Danmarks bedste klub. Det gjorde de ved at genvinde titlen ved Frederikshavner-stævnet Rødspætte Cup.
Turneringen er landets største internationale ungdomsstævne, og Roskilde-klubben havde170 spillere plus trænere og ledere i det nordjyske.
Et højdepunkt i Frederikshavn var det for Roskilde-delegationen, da U18-pigerne slog Horsens i en bemærkelsesværdig velspillet og spændende finale.
Anført af Amanda Brogaard blev det 19-17 til landets bedste ungdomsklub efter forlænget spilletid. Til sejren bidrog også fire første-års U16-spillere, som hjalp til på grund af skader i U18-truppen.
Stævne-deltagelsen var støttet af Nordea-fonden med et tilskud på 20.000 kr.

Publiceret 15 May 2011 10:00