jkjlkj

jkjlkj

200 løb en tur ved Hvidovre C

Vejret var med arrangørerne af sidste lørdags motionsløb.

Trods vejrudsigter der lovede regn og rusk, vågnede man op til en rigtig dejlig morgen, og det lokkede ca. 50 ekstra løbere til start, sammen de i forvejen 150 tilmeldte. Et antal som man fra arrangørernes, Hvidovre C og Hvidovre Lions Club side var godt tilfredse med, da det nu var første gang man afviklede løbet i nyere tid. Børneløbet startede kl. 9.30, og alle løberne der alle løb i samme klasse, fik så snart de havde passeret målstregen, overrakt en flot løbsmedalje, hvilket børnene var rigtig glade og stolte af. Kl. 10.30 startede Hvidovres borgmester Milton Graff Pedersen løbet, men inden da, nåede ham at overrække den store flotte pokal som var udsat af Centerforeningen i Hvidovre C. Ruten på 1 mil, blev løbet i Vigerslevparken, og den hurtigste løber i mål var Kristian Freilev, der kom i mål i den fornemme tid 25.10 min. hvilket af løbekyndige blev betegnet som meget flot. Bedste kvinde var Stine Richardt, der løb milen på 32.27 min. - Der blev for første gang løbet med en speciel chip, påklæbet nummeret, og det var absolut en succes, fortæller Per Arild fra Lions. - Man kunne så snart løberne var i mål se deres tider, og hver enkelt deltager kunne, når de kom hjem, i ro og mag selv udskrive deres diplom for løbet. Det er helt sikkert, at vi også i fremtiden vil gøre brug af dette system, idet det sparer os for en masse besværlig tidtagen, og at man omgående har vindernes navne. Arrangørerne var da også enige om at succesen skal følges op til næste år, slutter Per Arild.


kjkjl

kjkjl

Publiceret 17 May 2011 09:00