Frank Sørensens hvide schæfer vandt for femte år i træk.

Frank Sørensens hvide schæfer vandt for femte år i træk.

Bedst for femte år i træk

Hvid Schæfer fra Hvidovre igen kåret som Danmarks bedste Hvide Schæfer

Den 5 år og 6 måneder Rolf Von American Canadian, er netop blevet kåret som Danmarks bedste Hvide Schæfer i Hvidovre og samme dag blev det fejret at den prægtige hund var gået ud af ringen som vinder 50 gange.

Racehunde og deres ejere fra hele landet var lørdag samlet i Hvidovre til udstilling i Dansk Hvid Schæferhundeklub, og de små hundes klub. På udstillingen var kvaliteten særdeles flot blandt de udstillede hunde fra hele landet. Frank Sørensen, der bor i Avedøre Stationsby, deltog med sin 5 år og 6 mdr. gamle hvide schæfer Rolf Von Amercian Canadian, der på udstillingen fik certifikat som National skønheds champion og sidste år blev Dansk æres champion æreschampion i Sølv i UCI * IHU ligesom den prægtige hund de seneste 5 år er kåret som landets bedste Hvide Schæfer. Det er første gang at en Hvid Schæfer fem gange er kåret som landets bedste, men det må være noget der lægger til familien, da Skagens Nero, der var far til Rolf, erhvervede titlen to gange som årets Hvide Schæfer. Årets hund tildeles den hund der i løbet af det seneste år har opnået de bedste placeringer på skuer og udstillinger, og det var en stolt Frank Sørensen, der er ejer af Rolf, fik overrakt pokalen til årets hund på hjemmebane i Frihedens Idrætscenter. 50 gange vinder Men det var ikke kun titlen som årets Hvide Schæfer Rolf tog til Avedøre Stationsby med, da hunden også fik certifikat som National æres Champion, og kunne fejre at den lokale hund 50 gange var gået ud af ringen i Danmark og udlandet som vinder af sin klasse. Det er kun anden gang en Hvid Schæfer i Europa og Skandinavien er blevet kåret med guldhunden for, at have vundet 50 udstillinger. I 2006 var det Skagens Nero, der er far til Rolf, der ved en udstilling i Give blev hædret for at have vundet 50 udstillinger, men Rolf Von American Canadian tog sin 50 sejr på hjemmebane i Hvidovre i lørdags.. Rolf har i sine 5½ år deltaget i 24 nationale udstillinger og 25 internationale udstillinger og gået ud af udstillingen med en flot første præmie på alle 59 udstillinger, og 50 gange er den lokale hund taget hjem som vinder med certifikat fra en udstilling her hjemme og i udlandet. Dansk Hvid Schæferhundeklub afholder sin næste udstilling i Byparken i Avedøre Stationsby den 2. juli, i forbindelse med Børnenes og hundenes dag, hvor alle hunderacer er velkomne til at udstille ved klubbens kombi udstilling for alle racer. Tilmelding kan allerede nu ske fra klubbens hjemmeside dhsk.dk hvor der også er meget mere om klubbens mange arrangementer.

Publiceret 17 May 2011 09:00