Tidsnød:

Tidsnød:

Forældre efterlyser tid og politisk beslutsomhed

Første dialogmøde i Hvidovre Midt indledt med ivrig diskussion og spørgelyst

Hvad er kvalitet i den lokale folkeskole egentlig, og hvorfor skal processen med ny skolestruktur i Hvidovre gå så hurtigt?

Af
key redhvidovreavis.dk

Det var nogle af de tilbagevendende spørgsmål, da forældre, lærere og elever torsdag deltog i det første af i alt fire dialogmøder om den kommende skolestruktur i Hvidovre. Politikernes gentagne udsagn om, at en ny skolestruktur ikke er et spareprojekt, men derimod et forsøg på at løfte kvaliteten i den lokale folkeskole, blev derfor modtaget med nogen undren blandt flere af de tilstedeværende. - Jeg oplever det her som politisk ubeslutsomhed. Hvad er det for en kvalitet vi vil have? Det er fint med en proces, men det er jeres job (politikerne, red.) at træde frem som ansvarlige ledere, sagde formanden for forældrebestyrelsen på Risbjergskolen Vibeke Forsting. Også andre forældre efterlyste et politisk bud på, hvad kvalitet i folkeskolen egentlig er. - Den samlede proces er besynderlig, for der er jo ikke enighed om hvad god kvalitet er, sagde en forælder. Hvor SF¿s Niels Ulsing, formand for Skoleudvalget, fastholdt, at tiden nu er til at høre brugerne af folkeskolen om deres ideer og meninger om skolestrukturen, så ville Helle Adelborg (A), formand for Social og Sundhedsudvalget, gerne løfte lidt for sløret af hvad høj kvalitet efter hendes mening er. - Socialdemokraterne vil gerne højne fagligheden, og vi er stolte over, at vi ikke er nede på minimumstimetallet, men vi er udfordret på rigtig mange ting, og tomme lokaler og bygninger er det samme som økonomi for mig, sagde Helle Adelborg. Tidsnød Rammerne for dialogmødet var af forvaltningen sat til indledende spørgetid efterfulgt af tre café-diskussioner. Den store spørge- og diskussionslyst på mødet betød imidlertid, at tidsnød prægede debatten. Hvor det var intentionen, at de tre scenarier for en fremtidig skolestruktur hver skulle diskuteres i 20 minutter, måtte mødedeltagerne skære debatten væsentlig ned. Samtidig mente flere af de tilstedeværende, at netop en afgræsning til tre scenarier, var alt for snæver. - Jeg synes godt nok det er ualmindeligt trist, at man ikke for alvor ryster posen. Den eneste rigtige måde at gøre det her på er at se, hvad Hvidovre har brug for - og så gjorde det ikke noget, hvis det tog et år, sagde en forælder. Trods tidsnød og snævre rammer blev der alligevel plads til nogle konkrete forslag til, hvordan en fremtidig skolestruktur i Hvidovre bliver mere hensigtsmæssig, set i lyset af, at der fra politisk side heller ikke er lagt skjul på, at der mangler penge i kassen. - Jeg vil godt give køb på vores klassekvotient (der pt. er på gennemsnitlig 22 elever, red.), så der er plads til jeres børn, sagde en forælder med henvisning til, hvordan børn fra en lukket mest optimalt ville kunne flyttes. Og den holdning delte flere forældre. - Jeg tror, man skal overveje, om det er en luksus vi har råd til (den lave klassekvotient, red.), og så tror jeg, at man skal overveje at lukke enten en stor eller to små skoler, hvis vi skal fremtidssikre skolerne, sagde en anden forælder. Debatten fortsætter på tre dialogmøder i denne uge samt på det endelige stormøde den 20. juni, hvor alle borgere er indbudt. Endvidere kan man komme med input og få informationer på Hvidovre Kommunes hjemmeside.


Der var stor lyst til debat på det første dialogmøde.

Der var stor lyst til debat på det første dialogmøde.

Publiceret 17 May 2011 09:00