HIF's første chance i første halvleg, hvor Marc Olsen var tæt på at overliste FC Vestsjælland med et lob.

HIF's første chance i første halvleg, hvor Marc Olsen var tæt på at overliste FC Vestsjælland med et lob.

HIF smed point i overtiden

Håbet om at overleve i 1. division smuldrer

Efter en god indsats især i de første 45 minutter måtte HIF nøjes med 1-1 mod FC Vestsjælland. Et meget kostbart pointtab, der samtidig udstillede HIF¿s manglende egenskaber.

Af
ebohvidovreavis.dk

Det har ikke været en hemmelighed, at HIF skal bruge mange chancer for at score mål. Sådan var det også i søndags, hvor et uinspireret FC Vestsjælland-mandskab, som ikke havde noget at spille for, gæstede Office Center Arena. Det blev en meget åben affære med gode chancer til begge mandskaber. Således fik begge hold en kæmpe mulighed for at score med hovedet. Først FC Vestsjælland, og siden Mallik Conradsen. Her førte HIF med 1-0 på et mål direkte på frispark af Søren Weibel. Han lagde bolden lige præcis i det rum, hvor et forsvar er mest sårbar. Hverken forsvar eller målmand turde gribe ind, og så endte bolden i mål i det lange hjørne. 2. halvleg fik ikke de første 45 minutters spil. HIF stod dog for det mest målsøgende spil, og det gav nogle løse chancer. Udskiftningen af Youssef Toutouh og Marc Olsen blev en svækkelse af holdet. De var to, der kunne holde på bolden, og de indskiftede bød ikke ind med noget som helst. Inde i overtiden faldt udligningen. En bold blev lagt dybt ind i HIF¿s forsvar, og da bolden ikke blev clearet endte den hos FC Vestsjælland, der kunne udligne. Surt show for HIF, der virkelig har brug for points hver gang, hvis eksistensen i 1. division skal sikres. På fredag spiller HIF i Roskilde kl. 13.00.


I Nordea Cup er vi nået frem til semifinalerne. I søndags besejrede Gungehusskolen Langhøjskolen med 6-3. Kampens spiller blev Matti Hvidtfeldt fra Langhøjskolen. Her sammen med Steen Jensen fra Nordea.

I Nordea Cup er vi nået frem til semifinalerne. I søndags besejrede Gungehusskolen Langhøjskolen med 6-3. Kampens spiller blev Matti Hvidtfeldt fra Langhøjskolen. Her sammen med Steen Jensen fra Nordea.

Publiceret 17 May 2011 09:00