Ejvind Helstrup, Nordea Hvidovre, overrakte de 8.000,- kr. til formanden Karsten Jakshøj samt næstformanden Niels Bjørn Hansen.

Ejvind Helstrup, Nordea Hvidovre, overrakte de 8.000,- kr. til formanden Karsten Jakshøj samt næstformanden Niels Bjørn Hansen.

Musik styrker fællesskabet

Det var et par glade brassband-medlemmer, formanden KARSTEN JAKSHØJ og næstformanden NIELS BJØRN HANSEN, der mødte op i Nordea Bank Hvidovre Station afdeling forleden.

Her overrakte filialdirektør EJVIND HELSTRUP nemlig 8.000 kr. fra Nordea Fonden til det lokale Hvidovre Brass Band. Hvidovre Brass Band er startet tilbage i år 1955 og består af medlemmer med meget forskellig baggrund samt en stor aldersspredning. Formålet er glæden ved musik samt et socialt fællesskab. Bandet tilstræber en fælles rejse hvert andet år - for at styrke fællesskabet. Her i år 2011 går rejsen til Slesvig i perioden den 26/5 til 29/5. Her skal Hvidovre Brass Band spille på en række koncerter arrangeret af Sydslesvigsk Forening.

Publiceret 17 May 2011 09:00