Max Jensen fra

Max Jensen fra "Steff's Place" på Køge Torv med den nye Stadionplatte. (Foto: JCJ).

Pølsekiosken klar med ny Stadionplatte

Pølsekiosken på Køge Torv - Steff's Place - havde mandag premiere på et nyt tiltag.

Af
Per Møller

Den igangværende Superligasæson går på hæld - men allerede i juli måned fløjtes der op til en ny sæson - formentlig med HB Køge som én af de 12 klubber.
Steff's Place - Pølsekiosken på Køge Torv - havde mandag den 16. maj premiere på et nyt tiltag - nemlig Steff Houlbergs Stadionplatte - bestående af en lækker Frankfurter med brød og tilbehør og en halv liter Faxe Kondi.
- Pølsesektoren hos Steff Houlberg er i fuld gang med at komme med forskellige spændende tiltag. Denne Stadionplatte er én af dem, fortæller Max Jensen fra Pølsekiosken på Køge Torv som er en af særligt udvalgte pølsekiosker som bærer navnet "Steff's Place". Udover Køge er også pølseboden i Holbæk og de tre pølsekiosker i Københavns Lufthavn en del af Steff's Place konceptet.
- Der var allerede mange der viste interesse for Stadionplatten den på førstedagen, så jeg er ikke i tvivl om, at tiltaget nok skal blive en succes. I forbindelse med det nye tiltag, kan man gå ind på www.Steff.dk og deltage i en konkurrence om at vinde 2 x Stadionpakke til sin favoritklub. Stadionpakken består af sæsonkort til, klubtrøje, halstørklæde, retro T-shirt fra Hummel/Steff Houlberg og en fodbold. Og her i Steff's Place i Køge er vi naturligvis så meget lokalpatrioter, at vi både håber og tror på at HB Køge rykker op i Superligaen. Det ville være en glæde at kunne finde en vinder her i Køge som skulle have overrakt to Stadionpakker til HB Køge, siger Max Jensen til Lørdagsavisen.dk.

Publiceret 17 May 2011 08:45