bold

bold

Streetfodbold på multibanen

Avedøre Street skyder ny sæson i gang med en streetfodbold turnering for unge i 6.-9. klasse

Projekt ¿Avedøre for Alle¿, der har til formål at hjælpe børn og unge ud i fritidsaktiviteter, inviterer unge fra hele Hvidovre til en streetfodbold turnering onsdag den 18. maj kl. 15-18 i boldburet ved Fritidscenter Enghøj.

Drenge og piger, der går i 6.-9. klasse, kan enten deltage gennem deres fritidsklub, fodboldklub eller boligområde, eller de kan selv stille op med et hold. Der er plads til 14 hold med hver fem deltagere. Det er helt gratis at være med, og præmien til vinderholdet er billetter til en større fodboldkamp i landets bedste række. Holdene skal spille minimum tre kampe hver, og hver kamp varer syv minutter. -¿Avedøre for Alle¿ startede sidste år et streetfodboldhold op i Avedøre i samarbejde med gadeteamet i Hvidovre Kommune og Avedøre IF. Holdet, som hedder ¿Avedøre Street¿, starter ny sæson op onsdag den 25. maj kl. 16-18 i boldburet ved Avedøre Gymnasium. - For at skyde sæsonen på Avedøre Street i gang inviterer vi til streetfodbold turnering den 18. maj, fortæller Avedøre for Alles projektmedarbejder, Camilla Graversgaard Nielsen. - Formålet er også at få flere unge i Hvidovre i gang med streetfodbold, så vi kan få en turneringsplan op at stå, hvor holdene kan komme rundt og spille mod hinanden. Alle unge i 6.-9. klasse kan komme og være med på Avedøre Street. Det koster 100 kr. for hele sommersæsonen, og man får en smart træningstrøje med i prisen. Tilmelding til turneringen skal ske til Camilla Graversgaard Nielsen tlf. 50 84 39 66 eller kl. 14.30 ved Fritidscenter Enghøj. Der kan købes mad og drikkevarer.

Publiceret 17 May 2011 09:00