"Der er kager nok, så tag den med ro," foreslog bagermester Jørgen Pedersen, da han bød velkommen i to omgange tirsdag eftermiddag i Grundfør Forsamlingshus. Foto: Michael Wulff Hansen

GALLERI:

Søde tænder gav penge til Børnecancerfonden

Kagens Dag blev for første gang afholdt lokalt i Grundfør, hvilket flere hundrede kageglade personer udnyttede

"Det er lidt unfair at holde kagens dag i to timer. For vi kan jo ikke spise mere!" Sådan lød det efter en time fra en af de mere end to hundrede personer, der tirsdag eftermiddag havde betalt 50 kroner og bænket sig i Grundfør Forsamlingshus.
De mange fade var stadig fyldt godt op med kager, der skulle - eller kunne - spises i den gode sags tjeneste.

"Vi samler ind til Børnecancerfondens arbejde, og derfor er jeg stolt over, at vi i dag kan give dem en check på 11.250 kroner," sagde bagermester Jørgen Pedersen, der overrakte checken til Susanne Nielsen fra børneonkologisk afsnit A4 på Skejby Sygehus.
Her er de kræftsyge børn indlagt og pengene skal gå til forskning i netop denne sygdom. Hun modtog pengene på vegne af Børnecancerfonden.

"Det betyder rigtig meget for os at modtage disse midler til forskning, for så kan vi finde en måde at gøre dem raske på igen," sagde Susanne Nielsen, der er kostansvarlig på afdelingen i Skejby.

"Ja, jeg sørger for, at de får noget at spise. Og de får også kager, for vi bager og laver dem selv. Børnene må jo ikke deltage i arrangementet her på grund af infektionsfaren," sagde Susanne Nielsen.

Sad udendørs

Enkelte havde bænket sig udendørs, netop på grund af infektionsfare. Helene Bruun fra Vejle havde taget turen til Grundfør med mand og børn for at besøge svigerfar, der bor i Spørring. Datteren Sofie på seks år fik i efteråret 2010 konstateret leukæmi og blev indlagt på Odense Universitetshospital.
Hun er nu udskrevet, men i medicinsk behandling. Denne tirsdag løb hun frisk rundt på legepladsen med alle de andre børn.

"Hun er stadig i isolation, så derfor sidder vi herude. Vi synes, det er et godt formål at støtte børnecancerfonden, og så kan vi godt lide kage," lød det fra Helene Bruun.

Når man er datter af en konditor, så ved man godt, hvordan der skal bides. Frida sad sammen med moster Lotte Seerup og Freddy Jensen fra Højbjerg. De var kommet for at smage svogers værk. Foto: Michael Wulff Hansen

Flere tusinde kager

Bagermester Jørgen Pedersen og hans dygtige folk havde lavet 2.400 kager i forskellige størrelser. Han gjorde med blussende kinder i det varme rum status over begivenheden.

"Min far startede som bager i 1978. Dengang havde vi fire forskellige rundstykker og tre slags franskbrød."
"I dag ryster min far på hovedet, når han ser grøntbilen køre op foran forretningen i Hinnerup, hvor den læsser salater, tomater og alle de andre grøntsager af til vores sandwichbar," kom det fra bagermesteren, der holdt Kagens Dag for første gang i Grundfør.

Det er ikke altid lige hårdt at være reporter. Især ikke når denne tallerken med en cognac petitfour, en Apple Jack - der engang var landsvinder - samt et jordbærhjerte på en kransekagebund var, hvad den udsendte valgte. Foto: Michael Wulff Hansen

Flot lokalt resultat

De sidste par år har han kun deltaget i Kagens Dag på Aarhus Rådhus, således også i år.

"Ja, der samlede vi 37.000 kroner ind for hele Aarhus - og så kommer der godt 11.000 kroner herfra Hinnerup-området. Det synes jeg er rigtig flot, og så får jeg hilst på mine egne kunder, der normalt færdes i forretningen i Storegade. Det glæder mig også, så jo, vi laver det igen næste år," lovede Jørgen Pedersen. 
Han fik hjælp til Kagens Dag fra Lions Club Hinnerup, som havde sendt dameafdelingen Dagmars Kilde afsted for at dække bordene. De flotte blomsterdekorationer blev leveret af Hinnerup Blomster.

2.400 kager stod klar til at blive spist på Kagens Dag i Grundfør. Foto: Michael Wulff Hansen

2.400 kager stod klar til at blive spist på Kagens Dag i Grundfør. Foto: Michael Wulff Hansen

Peter Kammer Pedersen havde valgt seks kager, men forudså, at han ville tage en ekstra cykeltur onsdag. Foto: Michael Wulff Hansen

Peter Kammer Pedersen havde valgt seks kager, men forudså, at han ville tage en ekstra cykeltur onsdag. Foto: Michael Wulff Hansen

Sofie på seks (tv) fik konstateret leukæmi sidste år. Hun er i bedring men fortsat isoleret og måtte sidde udenfor med farfar, Anne, mor Helene og søster Frida. Foto: Michael Wulff Hansen

Sofie på seks (tv) fik konstateret leukæmi sidste år. Hun er i bedring men fortsat isoleret og måtte sidde udenfor med farfar, Anne, mor Helene og søster Frida. Foto: Michael Wulff Hansen

Bagermester Jørgen Pedersen og hans personale var stolte over kagerne og over det flotte resultat på 11.250 kroner, der kom ind i entre og dermed videre til Børnecancerfonden. Foto: Michael Wulff Hansen

Sanne Møller gav en hånd med. Hun er kæreste med bagermesteren og glædede sig over, at Kagens Dag nu er blevet lokal. Foto: Michael Wulff Hansen

Sanne Møller gav en hånd med. Hun er kæreste med bagermesteren og glædede sig over, at Kagens Dag nu er blevet lokal. Foto: Michael Wulff Hansen

Anders Adelsten Rowedder og Mads Røddik havde godt gang i hindbærsnitter og franske vafler. Foto: Michael Wulff Hansen

Anders Adelsten Rowedder og Mads Røddik havde godt gang i hindbærsnitter og franske vafler. Foto: Michael Wulff Hansen

Publiceret 17 May 2011 19:15