Byrådsmedlem Morten Gjerskov er formand for Virksomhedsnetværk.

Byrådsmedlem Morten Gjerskov er formand for Virksomhedsnetværk.

300 hjælper svage i job

Roskildes Virksomheds-netværk er blevet landets største

Over 300 virksomheder i Roskilde-området er nu kommet med i det virksomhedsnetværk, der skal hjælpe svage folk i gang med et job, så de kan få en bedre tilværelse. Dermed er det Danmarks største. - Vores mål er at få så mange så muligt ud på arbejdsmarkedet - og fastholde dem i job, forklarer formanden, byrådsmedlem Morten Gjerskov (S). - Det handler om mennesker. Hver gang det lykkes i bare et tilfælde, er det jo en succes. Forhåbentlig giver initiativet også noget til alle de virksomheder, der her yder en indsats ved at tage en medarbejder, som måske ikke fra starten har fuld arbejdsevne. Både Morten Gjerskov, de deltagende arbejdsgivere og kommunens ansatte fra job-formidlingen deltager i dette arbejde. - Hver eneste gang en af de svage kommer i gang med en organiseret tilværelse er det et godt resultat. Både for den enkelte, for virksomheden og for hele samfundet, er formanden og de deltagende aktører i bestyrelsen enige om. tk

Publiceret 19 May 2011 09:00