Dom Apoteket tjekker vægten

Roskilde Dom Apotek tjekker vægten. I den kommende uge kan man få en snak om sundhed og vægten på Roskilde Dom Apotek. Her kan man få målt kropens tal på en Body Composition Analyser, der eksempelvis viser BMI-tal, fedt- og muskelmasse, metabolisk alder og andet. Med udgangspunkt i analysen kan man få gratis råd og vejledning i, hvordan man med ændringer i kostvaner og dagligdag kan opnå et varigt vægttab og en ny livsstil. Målet med denne vejledning er ikke en lynkur, men derimod den langsigtede virkning af en ændret livsstil, der kan knække vægttabskurven permanent. Adressen er Algade 52.

Publiceret 19 May 2011 10:00