Christina Sørensen, Sundhedscenteret, Jørgen Boesgård, HjerneSagen og Hanne Lund Madsen, Frivilligcenter Roskilde var med på standen på Stændertorvet.

Christina Sørensen, Sundhedscenteret, Jørgen Boesgård, HjerneSagen og Hanne Lund Madsen, Frivilligcenter Roskilde var med på standen på Stændertorvet.

Stille dræber

Fra hvidt guld til stille dræber. Sådan lød én af overskrifterne på standen på Stændertorvet da HjerneSagen satte fokus på forbruget af salt og forhøjet blodtryk i anledning af den nationale apopleksidag. For højt blodtryk er den vigtigste årsag til blodprop i hjernen. Og her spiller for meget salt en stor rolle. Roskilde Kommunes Sundhedscenter havde også to sundhedskonsulenter med på standen. - Jeg synes det er rigtigt godt at vi samarbejder på tværs og vi er meget glade for samarbejdet med patientforeningerne. Vi har brug for hinanden og sammen når vi bedre ud til borgerne, sagde sundhedskonsulent Christina Sørensen fra Roskilde Kommune. - Vi var meget tilfredse med besøgstallet her til blodtryksmåling og information om salt. Der var rent faktisk kø. Her er alle aldersgrupper og også borgere med anden etnisk herkomst søger råd og vejledning sagde Jørgen Boesgaard fra HjerneSagen. Samarbejdet mellem Patientforeningerne og Roskilde Kommune vil blive yderligere styrket, når et Patientforeningsnetværk i regi af Frivilligcenter Roskilde ser dagens lys 30 maj. Patientforeningsnetværket vil sætte fokus på erfaringsudveksling, innovation, dialog og samarbejde siger Projektleder Hanne Lund Madsen, Frivilligcenter Roskilde.

Publiceret 19 May 2011 09:00