Team Køge Volleys klubformand Per Hansen (th) modtager prisen af bestyrelsesmedlem i Dansk Volleyball Forbund, Jørgen Bentsen.

Team Køge Volleys klubformand Per Hansen (th) modtager prisen af bestyrelsesmedlem i Dansk Volleyball Forbund, Jørgen Bentsen.

Team Køge Volley er Årets Ungdomsklub

Dansk Volleyball Forbund har udnævnt Team Køge Volley til årets ungdomsklub i Danmark.

Team Køge Volley - ungdoms- og holdfællesskabet mellem Bjæverskov VK og Rishøj IF - har efter en fantastisk sæson fået det største skulderklap en forening kan få.
Nemlig at blive udnævnt til året ungdomsklub i Danmark som er en pris, som giver alle i klubben, der yder en kæmpe indsats i det daglige en yderst velfortjent ros.
- Bestyrelsen i Team Køge Volley er utrolig glade og beæret over at der på landsplan bliver lagt mærke til det fantastiske arbejde, som alle spillere, trænere, forældre og ledere yder for at klubben kan fungere i hverdagen. Alle i klubben kan derfor med god samvittighed være enormt stolte over prisen, siger en stolt klubformand Per Hansen
For 2 år siden blev Team Køge Volley kåret som årets klubgnist, og det var en af de store og vedvarende gnister. Den er sandelig til at få øje på. Det har de også i kommunen, der har støttet samarbejdet i opstartsårene. Ligesom Dansk Volleyball Forbund har glæde af samarbejde i forskellige projekter – herunder UVX ”Ultimate Volley Xperience”.
For de interesserede kommer UVX til Køge den 28. maj. Se mere på www.uvxvolley.dk/events/45/.
pm

Formand Per Hansen med diplom, blomster m.m. - som bevis på udnævnelsen til Årets Ungdomsklub.

Formand Per Hansen med diplom, blomster m.m. - som bevis på udnævnelsen til Årets Ungdomsklub.

Motivationen

Sådan lød det i motivationen for at Dansk Volleyball Forbund valgte Team Køge Volley til årets ungdomsklub i Danmark: " Årets ungdomsklub har gennem de sidste år markeret sig stærkt blandt de bedste ungdomshold når der har været holdt Danmarksmesterskaber. Det betyder ikke, at man glemmer de knap så gode spillere. Der bliver lavet et godt og kvalificeret tilbud til alle spillere, uanset evner, alder, rutine eller ambitioner. Dette viser klubben ved at de netop er indgået i breddeidrætsprojektet ”bred spillet ud” i pædagogisk idræt. Projektet tager udgangspunkt i, hvordan samarbejde mellem foreninger og SFO'er kan skabe rammen for, at udsatte - og idrætsuvante børn og unge, kan blive en del af foreningslivet. Årets ungdomsklub var selvfølgelig med fra start, da Kidsvolley kom i gang. Og siden har de konstant haft hold med til stævner i alle Levels. Ligesom man har haft hold med i stort set alle ungdomsrækkerne. Ingen tvivl om, at man har sportslige ambitioner, men det må ikke ske på bekostning af, at alle får en positiv oplevelse. Det gælder både egne spillere og ledere, men der lægges også vægt på en ordentlig fremtræden ved kampe og stævner. Årets ungdomsklub forbindes i det hele taget med et seriøst og målrettet ungdomsarbejde. Det kan selvfølgelig ikke gøres uden stor involvering fra forældre og andre omkring holdene – og det har de. Men det er i høj grad også fordi man råder over en håndfuld meget engagerede ledere og trænere",

Publiceret 19 May 2011 11:00