Norddjurs Kommune placeret højt på liste over antal trafikdrab

Af
Lars Sørensen

Nye tal fra Rådet for sikker trafik viser, at det især er på de østjyske landeveje, der sker flest trafikdrab, og det skyldes ofte for høj hastighed.
Det er specielt Norddjurs Kommune, der er hårdt ramt. Fra 2006 til 2010 mistede 27 personer livet i en trafikulykke i kommunen. Det placerer Norddjurs på en femteplads, når det kommer til trafikdræbte, på landsplan.

På listen finder man også Randers Kommune med 21, Syddjurs Kommune med 17 og Favrskov Kommune med 12 trafikdræbte fra 2006 – 2010.

Den kommune der på landsplan har haft flest trafikdræbte fra 2006 – 2010 er Vejle Kommune med hele 34.

I hele perioden mistede 1013 mennesker livet i trafikken.

Publiceret 20 May 2011 08:00