Carsten Pedersen omgivet at to jyske forsvarsspillere. (Foto. JCJ).

Carsten Pedersen omgivet at to jyske forsvarsspillere. (Foto. JCJ).

Rishøj vandt et point

Af
Per Møller

- Vi vandt et point. Lad os sige det på dén måde.
Sagde cheftræner i Rishøj Boldklub, Jesper Pedersen i minutterne efter at hans mandskab på Køge Stadion havde delt med gæsterne fra Brabrand IF i en lidt halvsløj 0-0 kamp, der kun bød de 250 tilskuere på ganske få oplivende momenter.
Kampen kom ca. en halv time senere i gang end programsat, da Brabrand på vejen til Østsjælland blev forsinket af først et trafikuheld ved Vejle, og efter ankomsten til Sjælland også ved Slagelse.
Men Rishøjs spillede kæmpede for sagen, ingen tvivl om det. Men spillerne fra den jyske forstadsklub kom tydeligt til Køge med tilfredsheden om at et point ville være et OK resultat.
Første halvleg bød kun på én reel målchance, hvis man kan kalde et skudforsøg fra distancen der rammer overliggeren for det. Det var hvad Brabrand kunne trække ud af ærmet før pausen hvor jyderne, der kan fremvise det mest solide forsvar i hele 2. Division Vest, pænt holdt hjemmeholdet fra at skabe chancer.
I anden halvleg fortsatte de to hold med at udkæmpe nogle drabelige kampe på midtbanen - men det var alligevel Rishøj der havde de to bedste forsøg. Først headede Carsten Pedersen på mål, men Brabrand keeperen Henrik Andersen reddede forsøget til hørnespark, og godt et kvarter før tid havde Sammy Persson en stor chance som også blev klaret af den jyske keeper - chancen opstået efter kampens bedst gennemspillede angreb.
Et enkelt svar tilbage fik publikum fra Brabrand fem minutter før tid, men her fik Rishøj målmand Christian Emil Petersen flot afværget.
Så det blev ved 0-0 - et resultat Rishøj godt kan leve med. Men så kræver det, at hjemmebanestatistikken - der kun siger én enkelt sejr gennem hele sæsonen - forbedres i de to sidste hjemmekampe mod FC Djursland Kr. Himmelfartsdag og mod Holstebro BK  på sidste spilledag lørdag den 18. juni vindes. Hvis eksistensen i 2. Division skal bevares.
Rishøjs næste kamp er lørdag den 28. maj kl. 15.00 på udebane mod Varde IF.

Dennis Schmidt i nærkampmed en Brabrand spiller. (Foto: JCJ).

Dennis Schmidt i nærkampmed en Brabrand spiller. (Foto: JCJ).

Publiceret 20 May 2011 18:30