Hvidovres minipiger arbejder ufortrødent videre med henblik på den næste sæson.

Hvidovres minipiger arbejder ufortrødent videre med henblik på den næste sæson.

I klar fremgang

Hvidovres minipiger fik flotte resultater til både SM og DM

Endelig fik HVG 37’s minipige 1, 2 og 3 lov til at vise, hvad de havde lært hele sæsonen.

 For rigtig mange pigers vedkommende var det deres første rigtige konkurrencer, og alle var rigtig spændte og opsatte på at gøre deres bedste.
Alle 3 hold var i aktion til sjællandsmesterskaberne i Herlev-hallerne.  Der var stor opbakning til holdene, idet mange forældre og andre af klubbens gymnaster havde fundet vej til en fyldt Herlev-hal. Det gik over alt forventning. Pigerne gav den gas på trampet, bane og i deres rytmeserier, og det resulterede i, at der blev hjembragt 2 sølvmedaljer for mini 1 og 2 i henholdsvis 2. og 4. division, mens mini 3 fik en flot 6. plads i 6. division.
Med den gode start på konkurrencerne, var alle tre hold klar til endnu en udfordring ved weekendens DM i Greve.  Igen kæmpede  alle tre hold det bedste, de havde lært mod hold fra hele landet, og der var igen mange forbedringer i forhold til sidst, de var i konkurrence.
Mens sæsonens konkurrencer er slut, så arbejder pigerne ufortrødent videre indtil skolesommerferie på at blive endnu bedre til næste års konkurrencer.
Har man lyst til at se mere til HVG 37’s minipiger, så får man chancen ved en fælles klub opvisning foran Hvidovre C lørdag d. 28. maj.

Publiceret 21 May 2011 18:35