Tandlæge Peter Villquist har overtaget Tage Jørgensens del af tandlægeklinikken på Ellemarksvej.(Foto: JCJ)

Tandlæge Peter Villquist har overtaget Tage Jørgensens del af tandlægeklinikken på Ellemarksvej.(Foto: JCJ)

Plads til nye patienter

- hos tandlægen på Ellemarksvej.

Af
Martin Rasmussen

Tandlægeklinikken på Ellemarksvej i Køge åbnede i 1994 og er hidtil blevet drevet af tandlægerne Tage Jørgensen og Gunvor Agertved. Men gennem de seneste par år er der gennemført et generationsskifte for Tage Jørgensens del, som tandlæge Peter Villquist nu har overtaget.
Han har indledt med en markant udvidelse af åbningstiderne i tandlægeklinikken. Det betyder, at man nu har mulighed for at tage imod nye patienter, efter at der har været lukket for patienttilgang i de seneste tre-fire år.
Udvidelsen af åbningstiden er blevet muliggjort ved ansættelsen af en ny tandlæge, Christian Bruun Møller, så der nu i alt er fire tandlæger på klinikken.
- Christian er en fantastisk dygtig og meget idealistisk tandlæge. For eksempel rejser han en gang om året til Filippinerne for at udføre gratis arbejde, fortæller Peter Villquist om den nye, vellidte tandlæge på klinikken.
Peter Villquist arbejdede tidligere på Frederiksberg, men i 2005 flyttede han til Køge med sin familie og arbejdede først i Greve i nogle år, indtil han pr. 1. januar i år overtog klinikken på Ellemarksvej.
Åbningstiderne er udvidet med 36 procent og er i dag cirka klokken 8-18 med små variationer dag for dag. Læs mere på tandlægeklinikkens hjemmeside på adressen www.køgesmil.dk.

Publiceret 21 May 2011 17:15