(Colourbox).

(Colourbox).

Spændende opgør i Nordstevns

Et meget vigtigt opgør i Serie 3, Pulje 8 udspiller sig søndag den 22. maj kl. 14.00 på Nordstevns Stadion i Klippinge, hvor hjemmeholdet Nordstevns GI tager imod Endeslev Vråby IF.
Inden kampen ligger Nordstevns GI på trediepladsen med 32 points, ét mindre end Store Heddinge BK på andenpladsen. Gæsterne fra Endeslev Vråby indtager 6. pladsen med 27 points og kampen er derfor af meget stor betydning for de to holds videre færd i toppen af rækken, hvor der er spillet 17 runder - og hvor der altså resterer fem kampe.
Nordstevns GI forventer et stort tilskuerbesøg til kampen da begge klubber er kendt for at have et stort og trofast publikum i ryggen.
Efterårets opgør mellem de to klubber på stadion i Endeslev den 2. oktober sluttede uafgjort 2-2.
Lokalbold.dk og Lørdagsavisen.dk er til stede ved kampen og optager højdepunkter - som kan ses på begge websites fra mandag den 23. maj.
pm

Publiceret 21 May 2011 15:45