Et godt sted at bo. Det er Brian Madsens oplevelse af Karlemoseparken. Områdets legepladser er noget af det, Brian Madsen benytter sammen med sin kæreste og deres fælles barn.

Et godt sted at bo. Det er Brian Madsens oplevelse af Karlemoseparken. Områdets legepladser er noget af det, Brian Madsen benytter sammen med sin kæreste og deres fælles barn.

Karlemoseparken flytter man tilbage til

-Jeg kan rigtig godt lide at bo her. Det er et godt sted at bo, fortæller Brian Madsen, som også er aktiv i aktivitetslivet i Karlemoseparken.

Med cirka 2.000 indbyggere er Karlemoseparken i Ølby en hel by med masser af aktiviteter og indkøbsmuligheder. Og så er det et sted folk flytter tilbage til.
Brian Madsen er en af de beboere, som er flyttet tilbage til Karlemoseparken. I 1978 blev han født i boligområdet. Senere flyttede han hjemmefra og forlod Karlemoseparken i fem år. I dag er Brian Madsen flyttet tilbage, og bor i området sammen med sin kæreste og deres fælles barn.
-Jeg kan rigtig godt lide at bo her. Det er et godt sted at bo, fortæller Brian Madsen, som også er aktiv i aktivitetslivet i Karlemoseparken.
Der har i april været en skudepisode på parkeringspladsen ved Karlemoseparken. Det har dog ikke fået Brian Madsen til at ændre holdning til området.
- Det er jo blot tilfældigvis lige her det skete. Karlemoseparken er et godt sted at bo, fortæller Brian Madsen.
Umiddelbart oplever man blot Karlemoseparken som et hyggeligt boligområde, hvor beboerne snakker med hinanden, når de tager en tur ned ad områdets hovedstrøg.
Et mangeartet klubliv åbner sig dog hurtigt. Motionscenter, Pensionistklub, Hobbyklub og Modeljernbane er blot nogle af aktiviteterne i området. Børn og unge i området kan også få tilskud til andre fritidsaktiviteter. F.eks. betaler Karlemoseparken halvdelen af kontingentet for nogle af de unge mennesker, som spiller kricket i Køge Kriket Klub. Et tilskud, som betyder, at nogle af Karlemoseparkens unge i dag spiller på ungdomslandsholdet i kricket.

Danmarks største modeljernbane

Modeljernbaneklubben i Karlemoseparken er egentlig startet i Slagelse. I 2001 fusionerede den med en klub i Ølby og i dag er Karlemoseparken rammen om den 190 kvadratmeter store modeljernbane, som er Danmarks største. Her mødes både beboere og andre interesserede. Lige som de øvrige klubber i Karlemoseparken er modeljernbaneklubben åben for både beboere, naboer og andre interesserede.
- Det er en grundregel at klubberne er åbne. Vores naboer er jo også vores venner, så derfor er andre i Køge også velkomne. Vi har jo også oplevet, at nogle af vores beboere har købt hus, og så kan man jo ikke blot sige til en kammerat, at han ikke må komme mere, lyder den klare melding fra Arne Forsdal, formand for bestyrelsen i Karlemoseparken.
Kammeratskabet og hyggen er væsentlige, når medlemmerne af akvarieklubben mødes i de 250 kvadratmeter store lokaler fyldt med akvarier.
- Kammeratskabet fylder jo rigtig meget, og så har vi mange spændende projekter. F.eks. arbejder vi meget med at sænke elforbruget til iltning af vandet og belysningen af akvarierne, fortæller Ove Andersen, som er formand for klubben.
Gæsterum og beboerlokalerne er også populære blandt beboerne. I gæsterummene kan overnattende gæster bo, når de besøger beboere i Karlemoseparken, ligesom der er beboerlokaler i forskellige størrelser.
pm

Brian Madsen. (Privatfoto).

Brian Madsen. (Privatfoto).

Publiceret 22 May 2011 13:30