Tre glade medicinstuderende efter deres sejr i Red Bull Tum Tum Pa.

Tre glade medicinstuderende efter deres sejr i Red Bull Tum Tum Pa.

Medicinere trommer sig til Rio

Efter at have vundet den danske finale i "Red Bull Tum Tum Pa", skal tre aarhus-studerende til Rio De Janeiro

Af
Søren Bjerg Nielsen

Tre aarhusianske medicinstuderende skal nu en tur til Brasilien, nærmere bestemt landets næststørste by Rio De Janeiro.
Men det er ikke kun en ferietur med fest og farver de tre medicinere skal ud på. Det er derimod i forlængelse af deres sejr i konkurrencen " Red Bull Tum Tum Pa", hvor studerende skulle bruge både hoved og krop og samtidig arbejde sammen.
Det er en freestyle trommekonkurrence for studerende på videregående uddannelser, hvor deltagerne skal slippe kreativiteten løs og jamme med kuglepenne, blyanter, linealer, sakse og viskelædere.
Finalen blev afholdt på Studenterhuset i København, hvor fem finalisthold dystede om den endelige finaleplads til den internationale konkurrence i Rio De Janeiro.
Og vinderne blev altså de tre aarhusianske medicinstuderende "Stomp'A'licious", der nu kan lade op til den store finale i Brasilien, hvor de skal repræsentere Danmark.

Publiceret 22 May 2011 07:00