Forrest står Anne Böttcher Brænder, der blev ansat i den nye Holbæk-afdeling 1. maj. Fra venstre står rekrutteringskonsulent Susanne Frigast Rasmussen og afdelingsleder Gitte Kristensen.(Foto: Erling J.)

Forrest står Anne Böttcher Brænder, der blev ansat i den nye Holbæk-afdeling 1. maj. Fra venstre står rekrutteringskonsulent Susanne Frigast Rasmussen og afdelingsleder Gitte Kristensen.(Foto: Erling J.)

Ny afdeling i JKS

Vi mærker op- og nedturene først, siger afdelingsleder i vikar- og rekrutteringsbureauet JKS, Gitte Kristensen

Af
Anette Gundlach

Vikar-og rekrutteringsbureauet JKS har åbnet en ny afdeling i Holbæk og netop ansat endnu en administrativ medarbejder i Roskilde. - Det går rigtig godt her, vi er oppe på tal som i 2008 før krisen, fortæller afdelingsleder Gitte Kristensen. Det betyder, at ordrerne atter strømmer ind og at kundekonsulent Anne Böttcher Brænder kunne starte 1. maj. Med den nyåbnede afdeling i Holbæk har JKS nu 26 afdelinger fordelt på hele landet. I 2008 var tallet oppe på 32, mens det i 2009 dykkede til 23.

Flere vikarer og nyansatte

Det er både indenfor vikar og rekruttering, at det går strygende hos JKS. Rekrutteringskonsulent Susanne Frigast Rasmussen forklarer, at en af grundene er, at mange virksomheder har skåret så meget ned på antallet af ansatte under krisen. - Hvis der pludselig opstår længevarende sygdom blandt de tilbageværende, er der mange mindre og mellemstore virksomheder, der ikke kan klare det selv, fordi der er skåret ind til benet, forklarer Susanne Frigast Rasmussen og fortsætter: - Andre har brug for vikarer til at klare den øgede produktion.

Vikarer giver fleksibilitet

- Vikarerne giver virksomhederne ekstra fleksibilitet, så de kan klare noget forudset eller noget ekstra, siger Gitte Kristensen. Hun pointerer, at vikarerne i JKS er ligestillede med andre ansatte i virksomhederne, de kommer ud i. - Det betyder, at vores vikarer bliver ansat hos os og får pension, ligesom vi følger feriereglerne. Derfor har JKS også en fast kerne af vikarer, der ikke kunne drømme om at blive fastansat

Lokal virksomhed

Virksomheden JKS prioriterer at have lokale ansatte på de enkelte kontorer. - På den måde kan vi følge med i byens liv og netværke med de lokale. Det betyder rigtig meget for os og for virksomhederne, siger Gitte Kristensen. ag@roskildeavis.dk

Publiceret 22 May 2011 09:00