Randers HK på guldkurs

Af
Lars Sørensen

Håndboldkvinderne fra Randers HK tager i dag turen til Ikast for at hente DM-guld.
Randers HK er i hvert fald på guldkurs efter, at de i fredags vandt den første DM-finale i Elro Arena Randers med 23-20 over FCM Håndbold.
Resultatet fra den første kamp betyder, at uafgjort eller en sejr vil sende DM-guldmedaljerne til Randers.
Kampen mellem FC Midtjylland Håndbold og Randers HK fløjtes i gang kl. 16.15 i Ikast Brande Arena.

Publiceret 22 May 2011 08:30