Søren Nielsen og HB Køge skal finde vildskaben frem tirsdag aften mod FC Fyn, forlanger sportsdirektør Per Rud. (Arkivfoto: JCJ).

Søren Nielsen og HB Køge skal finde vildskaben frem tirsdag aften mod FC Fyn, forlanger sportsdirektør Per Rud. (Arkivfoto: JCJ).

Vildskaben skal findes frem

HB Køge havde alle muligheder for at afgøre oprykningsduellen til Superligaen lørdag aften i Skive til egen fordel - men måtte tage hjem med uforrettet sag og et 0-1 nederlag i bagagen.
På tirsdag den 24. maj kl. 19.00 venter så et nyt bråvallaslag i Odense mod FC Fyn der kæmper med næb og klør for at undgå nedrykning til 2. Division.
- Selvfølgelig er vi skuffede, for vi fik kampen til at køre på vores præmisser, og det er naturligvis ikke optimalt at tabe en kamp, hvor vi har fat i den lange ende, siger sportsdirektør i Per Rud til www.hbkoge.dk efter kampen.
- Det betyder dog ikke, at vi ikke kan tage masser med hjem i dag, for det kan vi godt. Vi skal finde vildskaben frem til på tirsdag, for det bliver duelspillet, der bliver afgørende mod FC Fyn, fortæller Per Rud, der var ked af, ikke at kunne glæde de mange tilrejsende HB Køge-fans med en sejr.
Men ingen tvivlom, at der igen på tirsdag vil være rigtig mange HB Køge fans på sidelinien for at følge det måske afgørende slag om oprykningen til Superligaen. En sejr - og champagnen kan findes frem fra køleboksen....
pm

Sportsdirektør Per Rud.

Sportsdirektør Per Rud.

null

Publiceret 22 May 2011 14:45