Husk at tjekke om passet stadig er gyldigt

Hvidovre Kommune holder ekstra åbent for udstedelse af pas

Af
key

Sommerferien nærmer sig med lynets hast, og hvis ferien går til udlandet er det en god idé at få tjekket om passet stadig er gyldigt.
Hvis ikke, må man en tur om Hvidovre Kommunes Borgerservice, der i løbet af juni holder to ekstraordinære åbningsdage, så passet kan blive bestilt.
Den første ekstra åbningsdag er onsdag den 8. juni fra kl. 14.30-18.30. Anden dag er lørdag den 18. juni fra kl. 10-13.
Derudover er der åbent i Borgerservice på de almindelige åbningsdage.
Hvis man skal have nyt pas skal man møde personligt op i Borgerservice. Det gælder også børn, der skal have udstedt pas.
Læs mere om reglerne for pas på Hvidovre Kommunes hjemmeside.

Publiceret 23 May 2011 11:45