Natåbent på Kærsmindebadet

Af
Dan Jensen

I næste måned bliver der mulighed for at tage sig en dukkert på Kærsmindebadet i Randers om natten.
Der er dog kun tale om engangsforestilling i forbindelse med at badet fejrer 40 års fødselsdag.
Lørdag den 25. juni er der natåbent med disco, bål og grill.
Ifølge badets hjemmeside er de udendørs bassiner åbne til klokken 22, mens der indendørs kan svømmes hele natten.
Derudover bliver der mulighed for overnatning i telt på græsplænen ved badet.
Arrangementet er blot et af flere der markerer at badet runder de 40 år.

Publiceret 23 May 2011 06:30