Randers HK gør klar til billetsalg

Af
Dan Jensen

Flere håndboldfans har i dag via Randers HKs hjemmeside prøvet at bestille billet til den afgørende DM finale i Elro Arena på lørdag, men det har været forgæves. Og det er der en naturlig forklaring på.
På Randers HKs kontor oplyser man at billetsalget ganske enkelt ikke er begyndt endnu.
- Vi åbner for salget sidst på eftermiddagen eller i morgen, lyder meldingen.
Hos Randers HK er man samtidig spændt på at se, hvordan billetsystemet fungerer, når det efter alt at dømme bliver udsat for et stort pres.
Den tredje og afgørende DM finale spilles lørdag klokken 16.15.

Publiceret 23 May 2011 11:14