Brandvæsnet i Lejre måtte rykke ud til Knudsvej i Ejby på grund af en brand i jernbanesveller. En uheldig ukrudtbekæmper kom til at starte flammerne med en gasbrænder.

Brandvæsnet i Lejre måtte rykke ud til Knudsvej i Ejby på grund af en brand i jernbanesveller. En uheldig ukrudtbekæmper kom til at starte flammerne med en gasbrænder.

Ejby:

Fjernede ukrudt - startede mindre brand

Brandvæsnet advarer ofte om det.
Man skal være forsigtig, når man fjerner ukrudt med gasbrændere.
Det må en borger i Ejby sande, efter han ved et uheld satte ild til et par jernbanesveller på sin grund lørdag eftermiddag.
Lejre Brandvæsen oplyser, at uheldet skete på Knudsvej, hvor manden vurderede, at branden var lidt for tæt på hans hus.
Derfor tog han kontakt til Lejre Brandvæsen, som rykkede ud til ejendommen.
Jernbanesvellerne var imprægneret med olie og var derfor ikke lige til at slukke for den uheldige borger, men det lykkedes heldigvis brandvæsnet at slukke flammerne med et højtryksrør og en skumslukker.

Flammer på Store Bededag

Men branden i Ejby var ikke den eneste som Lejre Brandvæsen rykkede ud til.
Dagen forinden var der to udrykninger bland andet på Avnstrupvej om eftermiddagen, hvor der var ild i en container.
Lejre Brandvæsen oplyser dog, at containeren stod i det fri, hvilket betød, at flammerne ikke var til fare for nogen.
Denne brand blev slukket med et højtryksrør, men det står endnu ikke klart, hvordan branden opstod.
Det gør det dog hvad angår en brand i Hvalsø ved grusgraven.
Her var det et Sankt Hans bål, der var blevet antændt.

Publiceret 23 May 2011 10:00