FRank Juel Pedersen

FRank Juel Pedersen

¿Indiana Jones¿ runder de 60 år

På fredag den 27. maj runder en kendt Hvidovreborger, ¿Hvidovres Indiana Jones¿, Frank Juel Pedersen, de 60 år.

Han har boet i Hvidovre syd siden 1983 og været aktiv i lokal politik i mange år. - Det er dog sat på stand by efter socialdemokraternes lukning af Frihedens bibliotek fornylig, siger han. Lokalt har han tidligere været opstillet som A-kandidat til kommunalvalget, ligesom han har været redaktør af A-Orientering. Franks skarpe pen har medført mange læserbrevsindlæg i flere aviser og da også i Hvidovre Avis i ny og næ. Tilnavnet ¿Indiana Jonas¿ har Frank Juel Pedersen fået på grund af sine mange rejser rundt i hele verden. Rejseberetninger fra det store udland, er en af hans specialiteter og passioner. De kan ses i både avisernes rejsetillæg og rejsemagasiner, samt i Hvidovre Avis ind i mellem. Det er blevet til over 79 udenlandsrejser foreløbig, sammen med hans livsledsagerske Anita Riis, og i år kan de fejre. at de har været gift i 34 år. Udover sit arbejde i PFA Pension, passer han jobbet som domsmand i Glostrup byret, samt statistjobbet ved Nordisk Film. Greenpeace og et par børn gennem Børnefonden ligesom en elefantunge i elefantbørnehjemmet i Kenya, nyder også godt hans støtte. Fritiden bruges især på maleriet. Han har udstillet flere steder bl.a. på Hvidovre Censurerede Udstilling og Medborgerhuset. Junglemotiver med blå elefanter og varme farver samt billeder med pingviner og isbjørne, til at køle af på, er hans foretrukne motiver.

Publiceret 24 May 2011 09:00