Familiedag i Jyllinge

Jyllinge Lions, Gundsø Rotery og Jyllinge Løbeklub har en fælles familiedag på søndag 29. maj, der giver folk i Jyllinge en mulighed for en fælles oplevelse. Der er planlagt en fem kilometers vandretur i byen mellem klokken 13 til 15. Indlagt i vandreturen er flere spændende oplevelser og aktiviteter for far, mor og børn i alle aldre, så man kang godt tage bedstemødre- og fædre med. Deltagerne kommer rundt i Jyllinge, og se lidt af det, man ikke lægger så meget mærke til i det daglige. Der sælges billetter i Kiosken hos Jacob, Mariannes Gril og på selve dagen. Mødestedet på selve dagen er cirkuspladsen ved Jyllingecentret. På billedet ses fire af folkene bag familiedagen. Det er set fra venstre, Jan Delpierre, Jens Gaarde, Karin Zoe Neldeberg og Allan Enevoldsen.

Publiceret 24 May 2011 09:30