Roskildes sygehus var til debat. (Foto: Erling J.)

Roskildes sygehus var til debat. (Foto: Erling J.)

Håb for sygehus i Roskilde

Manglende milliarder i sygehus plan kan være sygehusets redning

Af
Anette Gundlach

Flere lokale politikere mener, der er håb for, at Roskilde beholder sit store sygehus i fremtiden. Det blev ytret flere gange, da der var møde om sygehuset onsdag aften på Rådhuset. Her var politikere, patientforeninger og planlægningschef i Region Sjælland Niels Petersen mødt op for at drøfte sygehusplanerne i regionen.
Problemet er, at regionen kun får fire ud af seks milliarder til at udbygge sygehuset i Køge.
Samtidig bliver Roskilde Sygehus i øjeblikket udbygget og udvidet med specialer til den helt store guldmedalje.
Specialer, der efter planen skal rykke til Køge, når super-sygehuset efter planerne står klart i 2020.

Snydt

- Hvis vi ikke får pengene, kan vi ikke renovere sygehuset som planlagt, sagde planlægningschef Niels Petersen og fortsatte:
- Vi er forargede over de urimelige metoder, der bliver brugt i centralforvaltningen. Og vi føler os snydt, sagde han. Regionens planer er nemlig blevet godkendt, men alligevel følger pengene ikke efter.
Til gengæld skabte de manglende milliarder til sygehusene i Region Sjælland håb hos de fremmødte politikere fra Roskilde.
Henrik Stougaard fra SF sagde:
- Det er tydeligt, at fremtiden er usikker. Sygehusplanen er blevet lavet om en gang, og nu kommer der flere valg.
- Det er betryggende, at Roskilde Sygehus bliver udbygget, så bliver det nemt at sige, at Roskilde bliver sygehusby, hvis hovedsygehuse bliver droppet.
Venstres borgmesterkandidat og medlem af regionsrådet Bent Jørgensen var enig med Stougaard, men slog samtidig fast, at det er vigtigt at forholde sig til virkeligheden.
- Sygehusplanen er stadig den værst tænkelige for Roskilde. Derfor skal vi have så meget som muligt til sygehuset, sagde Bent Jørgensen.

ag@roskildeavis.dk

Museumdirektør Frank Birkebæk, Ingelise Hansen fra Det Radikale og Apoteker Paul Bundgaard var blandt dem, der var mødt frem for at diskutere sygehusplaner. (Foto: Erling J. Pedersen)

Museumdirektør Frank Birkebæk, Ingelise Hansen fra Det Radikale og Apoteker Paul Bundgaard var blandt dem, der var mødt frem for at diskutere sygehusplaner. (Foto: Erling J. Pedersen)

Publiceret 24 May 2011 10:00