Venstres Karen Jespersen mødte borgerne på gaden i Hinnerup. Privatfoto

Venstres Karen Jespersen mødte borgerne på gaden i Hinnerup. Privatfoto

Karen Jespersen fik ideer til skoler og trafik

Borgerne i Hinnerup gav Karen Jespersen flere gode ideer, da hun i weekenden holdt politisk gademøde på Søndergade.

Karen Jespersen havde sammen med Venstre i Hinnerup skrevet en løbeseddel, hvor de bad borgerne om gode råd til at gøre Hinnerup endnu bedre. Og det tog borgerne godt imod, siger Karen Jespersen:

"Der var forældre, som var meget glade for Præstemarkskolen i Søften. De fremhævede især den rullende indskoling, som de bad mig støtte og arbejde videre med."

Flere borgere var optaget af trafikforbindelserne.

"Der bor mange pendlere i Hinnerup. Jeg blev bekræftet i, at SF's forslag om en betalingsring rundt om Aarhus er en dårlig ide," siger Karen Jespersen.

Hun fik også spørgsmål om hvordan vil spare på vandet, EU og om det stigende antal kriminelle østeuropæere. Flere af de borgere sagde, at de ville skrive nogle ideer til hende på mail, når de var kommet hjem.
Og Karen Jespersen lovede også at undersøge forskellige ting blandt andet modregningsreglerne for en borger, der ville på efterløn.

Publiceret 24 May 2011 11:00