Point mod topholdene

Hvidovres bedste ungdomshold leverede flot mod topholdene i rækkerne,

U 17 spillede 2-2 mod topholdet Frem og var minutter fra at hive alle tre point. Heller ikke U 19 var på en nem opgave, da de hjemme tog imod rækkens nr. 1 HB Køge. Det var op ad bakke fra start. Allerede efter 40 sek. havde HB Køge bragt sig i front med 1-0. Den tidlige scoring tog ikke modet fra HIF der langsomt fik spillet sig ind i kampen og gik til pausen uden at give flere chancer væk. I 2. halvleg forsatte HIF de gode takter og fik presset HB Køge godt. Det gav gevinst da Dennis Jensen dukkede op ved bagstolpen på et fladt indlæg og scorede sit tredie mål i to kampe. Og 10 min. før tid var det anfører Magnus Fredslund der headede sejren hjem til 2-1. To rigtig gode resultater til begge hold der lørdag kl. 15 og mandag kl. 19 spiller hjemmekamp mod Nordvest.

Publiceret 24 May 2011 09:00