"Udkast" tll de nye energieffektive boliger i Borup. (Ill. foto).

Fem firmaer udvikler 50 boliger i Borup

Fem totalentreprenører er netop udvalgt til at udvikle og komme med tilbud på de 53 energieffektive boliger, som Boligselskabet Sjælland vil opføre i det naturskønne område ved Ådalen i Borup.
Netop nu har Boligselskabet Sjælland udvalgt de fem totalentreprenører, som skal udvikle boligerne, samt finde ud af hvordan de skal bygges og komme med et økonomisk tilbud. De fem firmaer er udvalgt blandt 30 interesserede firmaer.

Bæredygtige boliger

De fem firmaer skal udvikle boliger i højst to etager, som ikke blot har et lavt energiforbrug, men hvor hele bæredygtigheden er tænkt ind. F.eks. skal der også benyttes materialer med lang holdbarhed.
Firmaerne skal også komme med forslag til udformningen af boligerne, og det er derfor for tidligt at sige, hvordan området og boligerne kommer til at se ud. Det ligger dog fast, at Boligselskabet Sjælland agter at opføre
· 5 stk. 2 rumsboliger med et bruttoetageareal på ca. 69 m2.
· 23 stk. 3 rumsboliger med et bruttoetageareal på ca. 88 m2.
· 22 stk. 4 rumsboliger med et bruttoetageareal på ca. 100 m2.
· Hertil kommer et fælleshus på ca. 120 m2.

Boligerne klar i 2013

1. maj 2013 vil 50 familier kunne sætte deres nøgler i deres nye energieffektive bolig. I august skal de fem firmaer fremlægge deres bud på boligerne. Alle tilbuddene bliver herefter bedømt og der vil være en vinder, som så kan opføre de 50 boliger. Derefter skal det endelige projekt godkendes.
Boligselskabet Sjælland forventer, at de kommende beboere i november måned vil kunne skrive sig op til boligerne. På det tidspunkt er huslejen for de enkelte lejemål udregnet, og på det tidspunkt kan de kommende beboere skrive sig op til boligerne.
I februar 2012 går selve byggeriet i gang. Lidt over et år før flyttebilerne kan køre ind i området.
pm

Publiceret 25 May 2011 13:00