Skrabelodsbedragere anholdt

To unge drenge fra København på 18 og 15 år prøvede tirsdag middag at snyde sig til gevinster på skrabelodder i Superbrugsen i Lejre. De to drenge forsøgte at indløse ni skrabelodder.
Men butikkens personale fandt dog ud af, at lodderne allerede var indløst i København. Derefter forsøgte de to at stikke af, men personalet stak efter dem og holdt dem tilbage indtil politiet kom.
- Selvom de forsøgte at stikke af, blev de anholdt uden den store dramatik, fortæller Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Efter anholdelsen blev de afhørt, sigtet for bedrageri og løsladt igen.

ag

Publiceret 25 May 2011 11:00