Vi har tidligere lukket sodavandsdiskoteker på grund af fulde unge, siger Bent Jørgensen.(Foto: Erling J.)

Vi har tidligere lukket sodavandsdiskoteker på grund af fulde unge, siger Bent Jørgensen.(Foto: Erling J.)

Forbudt for fordrukne unge

- Vi har tidligere lukket diskoteker på grund af druk, siger Bent Jørgensen

Af
Anette Gundlach

Det er ikke i orden at unge mellem 13 og 16 år render fulde rundt i Roskildes gader og drikket uhæmmet udenfor ungdomsdiskoteker som for eksempel Teenclub, mener venstremanden og medlem af bevillingsnævnet Bent Jørgensen. - Vi vil ikke give tilladelse til, at et offentligt arrangement udvikler sig i den retning. Vi har før haft lignende arrangementer, der er blevet lukket, siger politikeren. Roskilde Avis skrev i den seneste udgave, at Teenclub, der tidligere blev smidt ud af kommunale lokaler på Musicon på grund af flere unges druk. Nu er Teenclub tilbage og holder fest i midtbyen lørdag 28. maj. - Man må selvfølgelig gerne lave ungdomsdiskotek i byen, men hvis arrangementet udvikler sig i så negativ en retning, så er det ikke noget, vi vil give tilladelse til. Kim Løvkvist fra politiets specialpatrulje forklarer, at politiet lukker diskoteket, hvis teenagerne er fulde og laver ballede.

Forældre har ansvar

Bent Jørgensen mener dog ikke, at man udelukkende kan give festarrangøren skylden for de unges druk, da der ikke bliver serveret alkohol til de 13 til 16 årige på stedet. - Det er også forældrenes ansvar, at sørge for at de unge ikke drikker og at de opfører sig ordentligt. ag@roskildeavis.dk

Publiceret 27 May 2011 08:00