Bella Napoli får nyt navn - Il Gallo. (Arkivfoto: JCJ).

Bella Napoli får nyt navn - Il Gallo. (Arkivfoto: JCJ).

Snart galer hanen i Brogade

Den 3. juni kommer den stolte og smukke hane Il Gallo ("Hanen" på italiensk, red.) til Køge for at slå sig trygt ned med alle Køgehønsene i de smukke omgivelser i Brogade 21 - i det tidligere Bella Napoli.
Indehaverne Louise og Joseph slår dørene op til et nyt navn og nye spændende menuer i den kendte høje kvalitet, som har kendetegnet Bella Napoli siden Joseph tilbage i 1996 overtog restauranten.
- Nye tider, ny inspiration og lysten til at præsentere vores mange trofaste kunder for et nyt og anderledes og inspirerende koncept, er hovedårsagen til, at vi føler at tiden er rigtig for at skifte navn nu, forklarer de.
Restauranten ser frem til at byde nye som gamle kunder velkommen og lover, at den kendte pizzakvalitet stadig vil være at finde på menuen. Der vil senere i juni blive inviteret til reception i restauranten, som i forbindelse med navneskiftet har fået en ansigtsløftning.
Her vil blive serveret smagsprøver på Il Gallos nye vine, som netop er på vej fra Italien.
mr

Publiceret 27 May 2011 16:15