Truppen på plads

Hvidovre Ligahockey tilknytter to nye spillere som fuldender truppen

RG Flath, der er 26 år og amerikaner fra Utah, samt Kasper Pedersen fra Rødovre er blevet præsenteret i truppen i dag.

-RG er en rigtig god to-vejs center. Han har ikke indtil nu i sin karriere
været en decideret pointmaskine, men det er som sådan heller ikke det, vi har været ude efter, oplyser cheftræner Morten Hagen.
-  Vi søgte med lys og lygte efter en rigtig skøjtestærk to-vejs center, der spiller hårdt og aggressivt, og samtidig sætte nogle points ind på kontoen. Vi føler at RG Flath er et perfekt match, og jeg tror meget på, at han får en stor sæson for os...
- Kasper er en back, der er ikke altid har den store sympati hos modstandernes fans i ligaen. Det er fordi, han er utrolig kompromisløs i sin spillestil. For 2 år siden spillede han A-VM for Danmark, hvilket vidner om et højt sportsligt niveau. Derudover er Kasper Pedersen en kanon holdspiller, der altid giver energi i omklædningsrummet. Jeg er utrolig glad for at Kasper er på mit holdkort til den kommende sæson...
- Med de to nye spillere i truppen har vi truppen gjort færdig. Det bliver den trup, der kommer til at indlede sæsonen, når det igen går løs. Vi har en økonomisk buffer, der kan komme i spil, hvis en spiller bliver langtidsskadet i turneringsforløbet. Ligesom vi gjorde i sidste sæson, hvor Tomaz Sinisalo ret pludseligt kunne tilknyttes og forstærke truppen...

Publiceret 27 May 2011 15:56