Mørke :

Røver efterlyses

Af
Dan Jensen

Politiet efterlyser gerningsmanden til et røveri i et hus på Ebeltoftvej i Mørke.
Her blev en 25-årig mand i går eftermiddag ved godt 15 tiden skubbet og truet til at udlevere blandt andet en playstation.
Gerningsmanden er beskrevet som 20-25 år, udenlandsk af udseende, almindelig af bygning med kort mørkt hår, med lidt strit foran. Han var iført sort ADIDAS joggingtøj og sorte solbriller.
Der bor tre personer i huset, og to af dem var ikke hjemme på gerningstidspunktet. Politiet mener at det drejer sig om et
internt mellemværende mellem gerningsmanden, og en af de to personer som ikke var tilstede i går.


Publiceret 27 May 2011 11:19