DEBAT:

Manglende harmoni mellem kolonihavetanken og kommunens krav

Kolonihaverne i Gentofte Kommune et et yndet fristed for både yngre børnefamilier, ældre og pensionister, som i det daglige ikke bor med hus og have.
Frisk luft, natur og havearbejde er sundt for både sjæl og krop. Det er med til at holde ældre i form og mindske deres brug af sundhedsvæsnet, og for børnene giver det mulighed for - med forældre eller bedsteforældre - at opleve glæden ved at dyrke en have.
Hidtil har Gentofte Kommune opkrævet en begrænset leje for jorden helt i tråd med tanken om, at en kolonihave skulle være en økonomisk mulighed for alle. Lejen trænger utvivlsomt til at blive reguleret, men med Gentofte Kommunes udspil om at hæve lejen fra ca. 1.500 kr. årligt til mindst 9.000 kr. årligt i løbet af de næste 6 år, er der ikke længere overensstemmelse mellem kolonihavetanken og Gentofte Kommunes politik på området.
Det er bestemt ikke alle kolonihavelejere, der kan leve op til sådan en prisudvikling, der kan være hård især for mange pensionister.
Jeg vil derfor opfordre borgmester Hans Toft og Gentofte Kommune til at genoverveje deres udspil til en lejestigning.



Publiceret 27 May 2011 09:00